fbpx

Et menneske, som nyder livet og alle de magiske øjeblikke der er – det er min definition.

Jeg er efterhånden så opfyldt af min magiske livsnyder filosofi, at jeg har besluttet, at den skal guide mig resten af mit liv.

For hvorfor skulle du, jeg  og alle andre ikke nyde livet på den ultimative mest magiske vis?

Hvis du skulle give filosofien en chance – hvordan ville du så definere hvad en magisk livsnyder er for dig?
Hvad skal der til for dig?

Jeg har defineret hvad en magisk livsnyder er for mig, nemlig mig der:

  • accepterer alle sider af mig
  • er autentisk
  • lytter til min intuition
  • vælger positivitet fremfor negativitet
  • accepterer det som er og kan jeg ikke lide det, ændrer jeg det
  • slipper det gamle og udtjente, for at blive mere fri
  • ved, at andres mening om mig, er deres sag
  • vælger tillid fremfor frygt
  • er sensitiv og elsker alle de små detaljer
  • elsker at der er så meget mellem himmel og jord
  • ærer min indre visdom og møder op hver dag for at møde hende

Som alle andre, har jeg mine op- og nedture, men jeg prøver at leve mit liv udfra ovenstående og er jeg udfordret, stiller jeg mig selv det spørgsmål:

Kirsten, er det her i tråd med dig, en magisk livsnyder?

Det sætter situationen i et perspektiv, hvorfra jeg kan agere eller lade være – alt er et valg.

En stor del af min livsfilosofi går rent praktisk ud på at meditere (helst hver dag), være så meget som muligt i nuet, mærke indefra hvad der føles rigtigt og forkert samt at arbejde på at bede om hjælp/guidance når tingene brænder på.

Jeg har stor gavn af at dele livserfaring, positiv energi og anskuelse på udfordringer samt snakke om personlig udvikling og livstemaer med andre. Følelsen af at kunne stå stærkt i mig selv samtidig med at være en del af fællesskabet, der både giver og modtager, er noget jeg vægter meget højt. Både det velkendte fællesskab med familie og venner, men også mødet med nye mennesker og nye input i et sådan forum er utroligt givende.

Hvis du har det på samme måde, så er “Cirkel af vise kvinder” forløbet måske noget for dig?

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få nyheder, inspiration og tilbud direkte i din indbakke.

Tak, så er du tilmeldt nyhedsbrevet.

God karma

Føler du dig inspireret, så send gerne inspirationen videre og del i dit netværk